Den 8. september 2022 kl. 19.00
Kom tættere på den prisbelønnede tv-journalist fra DR, Anders Agger, i et skarpt og åbenhjertigt medie-foredrag.
Anders Agger har med årene markeret sig stærkt på både på DR1 og DR2, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde vi lever med hinanden på.
Han har lavet længerevarende programmer om både døden, Heavy Agger, Herlufsholm Kostskole og Kongehuset.
Og i de senere år har særligt serien INDEFRA trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø: Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare patienter på den psykiatriske afdeling.
I foredraget vil han – på sin underspillede facon - vise tilhørerne ind i kulissen af de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i bedste sendetid. Og der vil være både stærke og underholdende klip undervejs i Anders Aggers optræden.
Anders Agger har modtaget en stribe priser:
Som tilrettelægger, som vært - og senest Modersmålprisen i 2021.
Køb billet på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/57ei4rdqbj - dørene åbnes kl. 18.00 til unummerede pladser.