Emil Erichsen - Foredrag om Sejlads og Eventyr

Kom med til et foredrag med Emil Erichsen, som er kendt fra tv-programmerne ”Kurs mod fjerne kyster”, "Kurs mod Nord" og "Kurs mod Danmarks kyster" på TV2.

Oplev et underholdende og livsbekræftende foredrag, hvor Emil Erichsen fortæller om sine oplevelser på Havana. Emil fortæller autentisk og energisk om livet som skipper, det at rejse jorden rundt, og tage det ansvar der følger med. Kom med ud på en rejse ud i den store verden og hør hvordan det var at medvirke i “Kurs mod fjerne kyster” og samtidig have hele Danmark med sig på eventyr. Emil var kun 23 år gammel da han sammen med sin lillebror satte ud på en tre år lang jordomsejling i familiens skib Havana. Dengang lå verden åben, og vi danskere hørte til de mest rejselystne i verden.

Emil fortæller også om den omvæltning, det var at komme hjem igen. Gennem nye historier fra sejlturen og endnu ikke viste klip fra ”Kurs mod fjerne kyster”, vil Emil tage jer med ombord på Havanas rejse hjemover og med indlevelse fortælle om, hvordan det var fra den ene dag til den anden at skifte den stille hverdag på båden ud med et liv hjemme i gamle rammer, men med et forandret syn på tilværelsen.

Med dette foredrag får I...

- et underholdende foredrag med garanti for nærvær, samarbejde og eventyr

- et inspirerende og personligt foredrag om at udleve sine drømme

Køb billet her!

KONTAKT INFORMATION
Midtpunktet Thyholm
Rughavevej 5
7790 Thyholm
midtpunktet@struer.dk
Centerleder
Kristian Hedegaard
kristianh@struer.dk
26 71 51 05